Hvad er angst?
Angst er en følelse ligesom glæde, sorg, vrede og andre følelser. Angsten er derfor en naturlig del af vores nervesystem og alarmberedskab, der hjælper os med at overleve ved at fortælle os, når noget er farligt.
Dog for nogle har nervesystemet "lært" at visse situationer, der egentlig ikke indeholder nogen fare, er farlige og derfor gør dem bange. I teorien, så kan alle situationer associeres med angst og nervøsitet, men typisk er der et mønster for hvad vi som mennesker bliver bange for.
Læs også: Eksamensangst
Let midlertidig angst, såsom nervøsitet før en præsentation, er helt normalt og ingen mennesker går igennem livet uden at føle det. Men hvis du føler, at du ikke kan slippe angsten eller, at den begynder at overtage din hverdag, så du undgår ting fordi du er bange, så er det en god idé at søge hjælp.
Hvad er angst?
Angst er en følelse ligesom glæde, sorg, vrede og andre følelser. Angsten er derfor et naturlig del af vores nervesystem og alarmberedskab, der hjælper os med at overleve ved at fortælle os, når noget er farligt.
Dog for nogle har nervesystemet "lært" at visse situationer, der egentlig ikke indeholder nogen fare, er farlige og derfor gør dem bange. I teorien, så kan alle situationer associeres med angst og nervøsitet, men typisk er der et mønster for hvad vi er bange for, som ligger naturligt for mennesker.
Som så mange andre ting så findes angst på et spektrum. Det er altså ikke noget binært, hvor man enten har angst eller ikke har det. I den "lette" ende af spektrumet er nervøsitet og eksamensangst (som er helt normalt!) til det mere grelle, hvor angsten vokser sig så stor, at man ikke kan varetage simple hverdagssituationer såsom at rejse med bus, gå i skole/på arbejde eller handle ind.
Læs også: Eksamensangst
Let angst, såsom nervøsitet før en præsentation, er derfor helt normalt og ingen mennesker går igennem livet uden at føle det. Men hvis du føler, at du ikke kan slippe angsten eller at den begynder at overtage din hverdag, så du undgår ting du ellers havde lyst til, så er det en god idé at søge hjælp.
Hvad er angst?
Angst er en følelse ligesom glæde, sorg, vrede og andre følelser. Angsten er derfor et naturlig del af vores nervesystem og alarmberedskab, der hjælper os med at overleve ved at fortælle os, når noget er farligt.
Dog for nogle har nervesystemet "lært" at visse situationer, der egentlig ikke indeholder nogen fare, er farlige og derfor gør dem bange. I teorien, så kan alle situationer associeres med angst og nervøsitet, men typisk er der et mønster for hvad vi er bange for, som ligger naturligt for mennesker.
Som så mange andre ting så findes angst på et spektrum. Det er altså ikke noget binært, hvor man enten har angst eller ikke har det. I den "lette" ende af spektrumet er nervøsitet og eksamensangst (som er helt normalt!) til det mere grelle, hvor angsten vokser sig så stor, at man ikke kan varetage simple hverdagssituationer såsom at rejse med bus, gå i skole/på arbejde eller handle ind.
Let angst, såsom nervøsitet før en præsentation, er derfor helt normalt og ingen mennesker går igennem livet uden at føle det. Men hvis du føler, at du ikke kan slippe angsten eller at den begynder at overtage din hverdag, så du undgår ting du ellers havde lyst til, så er det en god idé at søge hjælp.
Hvor mange har angst?
Angst er en af de mest almindelige psykiske sygdomme i Danmark og alle undersøgelser peger på, at det er meget udbredt. Selv om der ingen præcise tal er, så er det bedste estimat mellem 350.000 og 400.000 voksne danskere, der lever op til kriterierne for angst.
Så hvis du tror, at du er den eneste, der lider af angst, så er det bestemt ikke tilfældet! Der er mange andre, der har det som dig. Problemet er, at vi ikke snakker med hinanden om det, så man ender med, hver især, at gå rundt og tro, at man er alene med det.
Hvor mange har angst?
Angst er en af de mest almindelige psykiske sygdomme i Danmark og alle undersøgelser peger på, at det er meget udbredt. Selv om der ingen præcise tal er, så er det bedste estimat mellem 350.000 og 400.000 voksne danskere, der lever op til kriterierne for angst.
Så hvis du tror, at du er den eneste, der lider af angst, så er det bestemt ikke tilfældet! Der er mange andre, der har det som dig. Problemet er, at vi ikke snakker med hinanden om det, så man ender med, hver især, at gå rundt og tro, at man er alene med det.
Årsager til angst
Desværre kender ingen de præcise årsager til udviklingen af angst. Svaret er en blanding af ens "temperament", som man har fået med fra fødslen, ens opvækst og hvilke udfordringer der kommer ens vej. Årsagen til angst er derfor kompleks og meget svært at finde et entydigt svar på.
Man ved dog, at de gener, som du får fra dine forældre kan fungere som en "grobund" for udviklingen af en angstlidelse. Men ingen mennesker er, så vidt man ved, født med en angstlidelse i deres gener. Andre faktorer, såsom det sociale og psykiske plan, spiller altså en mindst lige så stor rolle.
Hvis man har særlig slem angst er man typisk en person, der er meget sensitiv af natur, der bliver meget påvirket af indtryk og har derfor mere brug for ro, for at "lade batterierne op igen". Hvis du kan spejle dig i den beskrivelse, så er du måske et "Særligt Sensitivt Menneske" (HSP), som IKKE er en diagnose, men derimod en personlighedstype.
Læs mere: Særligt Sensitivt Menneske
Men dit miljø og dine omgivelser, både materialistisk og socialt, har en hel del at sige i forhold til udviklingen af angst. Pres og forventninger har et særligt forhold til angst og hvis der bliver sat for høje forventninger eller der er for meget pres på dine skuldre, så kan det øge risikoen for en angstlidelse. Det kan dog, i stedet for, også udvikle sig til stress.
Læs mere: Hvad er stress?
Den største sociale og psykiske påvirkning ligger i barndommen, hvor mistrivsel, forsømmelse, følelsesmæssig afstumpethed og andre vanskeligheder har en kæmpe effekt på vores måde at håndtere følelser, herunder angst, i voksenlivet.
Årsager til angst
Desværre kender ingen de præcise årsager til udviklingen af angst. Svaret er en blanding af ens "temperament", som man har fået med fra fødslen, ens opvækst og hvilke udfordringer der kommer ens vej. Årsagen til angst er derfor kompleks og meget svært at finde et entydigt svar på.
Man ved dog, at ens medfødte sårbarhed, altså de biologiske faktorer, spiller en stor rolle. De gener du får fra dine forældre kan fungere som en "grobund" eller et "fundament" for udviklingen af en angstlidelse. Men ingen mennesker er, så vidt man ved, født med en angstlidelse i deres gener. Andre faktorer, såsom det sociale og psykiske plan, spiller altså en mindst lige så stor rolle.
Hvis man har særlig slem angst er man typisk en person, der er meget sensitiv af natur, der bliver meget påvirket af indtryk og har derfor mere brug for ro, for at "lade batterierne op igen". Hvis du kan spejle dig i den beskrivelse, så er du måske et "Særligt Sensitivt Menneske" (HSP) som IKKE er en diagnose, men derimod en personlighedstype.
Læs mere: Særligt Sensitivt Menneske
Men dit miljø og dine omgivelser, både materialistisk og socialt, har en hel del at sige i forhold til udviklingen af angst. Pres og forventninger har et særligt forhold til angst og hvis der bliver sat for høje forventninger eller der er for meget pres på dine skuldre, så kan det øge risikoen for en angstlidelse, men kan også i stedet udvikle sig til stress.
Læs mere: Hvad er stress?
Den største sociale og psykiske påvirkning ligger i barndommen, hvor mistrivsel, forsømmelse, følelsesmæssig afstumpethed og andre vanskeligheder har en kæmpe effekt på vores måde at håndtere følelser, herunder angst, i vores voksenliv.
Hvordan føles angst?
Angst kan have både fysiske og psykiske symptomer, hvor de fysiske symptomer ofte er mere dominerende end de psykiske. Angst præsenterer sig lidt anderledes hos børn op til 12 år og kan indeholde nogle unikke udfordringer i forhold til eventuel behandling.
Læs også: Angst hos børn op til 12 år
Typiske angstsymptomer:
Hjertebanken, sveden og rysten
Svimmelhed og uro i kroppen
Mavesmerter, trykken i brystet og vejrtrækningsproblemer
Søvnproblemer
Sortnen for øjnene
Tørhed i munden og problemer med at synke
Kvalme og ondt i musklerne
Koncentrationsproblemer og irritabilitet
Urolige og ængstelige tanker
Ændret adfærd hvor man undgår eller flygter fra situationer, hvor angsten kommer
Det skal dog understreges, at det er MEGET forskelligt fra person til person, hvilke angstsymptomer man har og hvordan de opstår i en sammenhæng. Der er også forskel, alt efter hvilken type angst, der er tale om.
Lige meget type, så har angst en tendens til at vokse sig større, hvis det forbliver ubehandlet. Måske har du selv oplevet, at en frygt, der ellers startede i det små pludselig har vokset sig til noget stort.
Et eksempel kunne være, at man fik et angstanfald, da man var på en restaurant og nu er man bange for, at man igen får en angstanfald, hvis man tager hen på den restaurant igen.
Efterfølgende kan det være, at man bliver helt afvigende fra at tage på nogen restaurant i frygt for at få endnu et anfald. Frygten bliver derfor "fodret" hele tiden i takt med, at du undgår det du er bange for. I grelle tilfælde kan det føre til, at man helt skærmer sig fra omverdenen, selv ting du holdte af at lave og mennesker, som du nød at være sammen med.
Hvordan føles angst?
Angst kan have både fysiske og psykiske symptomer og påvirker også tanker og adfærd. De fysiske symptomer er ofte mere dominerende end de psykiske. Angst præsenterer sig lidt anderledes hos børn op til 12 år og kan indeholde nogle unikke ufordringer i forhold til eventuel diagnosticering og behandling.
Læs også: Angst hos børn op til 12 år
Symptomer, tanker og adfærd kan forstærke hinanden og føre til en ond cirkel, hvor angsten vokser. Man kan have bekymringer og katastrofetanker og en manglende tro på at kunne klare den situation, man er i. Eller måske er man bange for at miste selvkontrollen eller forstanden eller man har en oplevelse af, at man er ved at dø. Symptomerne kan være til stede hele tiden, eller de kan komme i anfald. De kan knyttes til bestemte situationer eller komme ud af det blå. Det er almindeligt, at forskellige former for angst forekommer samtidig.
Typiske symptomer:
Hjertebanken, sveden og rysten
Svimmelhed og uro i kroppen
Mavesmerter, trykken i brystet og vejrtrækningsproblemer
Søvnproblemer
Sortnen for øjnene
Tørhed i munden og problemer med at synke
Kvalme og ondt i musklerne
Koncentrationsproblemer og irritabilitet
Uro og ængstelige tanker
Ændret adfærd hvor man undgår eller flygter fra situationer, hvor angsten kommer
Det skal dog understreges, at det er MEGET forskelligt fra person til person, hvilke angstsymptomer man har og hvordan de opstår i en sammenhæng. Der er også forskel, alt efter hvilken type angst, der er tale om. Forskellige angstlidelser og hvilken sindstilstand man er i kan have meget at sige i forhold til hvilke symptomer man får.
Lige meget type, så har angst en tendens til at vokse sig større, hvis det forbliver ubehandlet. Måske har du selv oplevet, at en frygt, der ellers startede i det små pludselig har overtaget dit liv.
En eksempel kunne være, at man fik et angstanfald, da man var på en restaurant og nu er man bange for, at man igen får en angstanfald, hvis man tager hen på den restaurant igen.
Efterfølgende kan det være, at man bliver helt afvigende fra at tage på nogen restaurant i frygt for at få endnu et anfald. Frygten bliver derfor "fodret" hele tiden i takt med, at du undgår det du er bange for. I grelle tilfælde kan det føre til, at man helt skærmer sig fra omverdenen, selv ting du holdte af at lave og mennesker, som du nød at være sammen med.
Hvordan føles angst?
Angst kan have både fysiske og psykiske symptomer og påvirker også tanker og adfærd. De fysiske symptomer er ofte mere dominerende end de psykiske. Angst præsenterer sig lidt anderledes hos børn op til 12 år og kan indeholde nogle unikke ufordringer i forhold til eventuel diagnosticering og behandling.
Læs også: Angst hos børn op til 12 år
Symptomer, tanker og adfærd kan forstærke hinanden og føre til en ond cirkel, hvor angsten vokser. Man kan have bekymringer og katastrofetanker og en manglende tro på at kunne klare den situation, man er i. Eller måske er man bange for at miste selvkontrollen eller forstanden eller man har en oplevelse af, at man er ved at dø. Symptomerne kan være til stede hele tiden, eller de kan komme i anfald. De kan knyttes til bestemte situationer eller komme ud af det blå. Det er almindeligt, at forskellige former for angst forekommer samtidig.
Typiske symptomer:
Hjertebanken, sveden og rysten
Svimmelhed og uro i kroppen
Mavesmerter, trykken i brystet og vejrtrækningsproblemer
Søvnproblemer
Sortnen for øjnene
Tørhed i munden og problemer med at synke
Kvalme og ondt i musklerne
Koncentrationsproblemer og irritabilitet
Uro og ængstelige tanker
Ændret adfærd hvor man undgår eller flygter fra situationer, hvor angsten kommer
Det skal dog understreges, at det er MEGET forskelligt fra person til person, hvilke angstsymptomer man har og hvordan de opstår i en sammenhæng. Der er også forskel, alt efter hvilken type angst, der er tale om. Forskellige angstlidelser og hvilken sindstilstand man er i kan have meget at sige i forhold til hvilke symptomer man får.
Lige meget type, så har angst har en tendens til at vokse sig større, hvis det forbliver ubehandlet. Måske har du selv oplevet, at en frygt, der ellers startede i det små pludselig har overtaget dit liv. En eksempel kunne være, at man fik et angstanfald, da man var på en restaurant og nu er man bange for, at man igen får en angstanfald, hvis man tager hen på den restaurant igen.
Efterfølgende kan det være, at man bliver helt afvigende fra at tage på nogen restaurant i frygt for at få endnu et anfald. Frygten bliver derfor "fodret" hele tiden i takt med, at du undgår det du er bange for. I grelle tilfælde kan det føre til, at man helt skærmer sig fra omverdenen, selv ting og mennesker som ellers nød.
Er angst farligt?
Angst kan føles voldsomt og meget ubehageligt; især panikanfald, hvor det kan føles som om du mister kontrol over din egen krop eller som om, at du er ved at dø. Men bare rolig, du kan hverken dø eller blive sindssyg af et angstanfald, lige meget hvor voldsomt det end føles.
Alle kropslige symptomer er blot din krop, der forbereder sig på kamp eller flugt. Det gør den egentlig for at passe på dig ved at give dig styrke og energi nok til at slippe væk fra faren. Som sagt er problemet bare, at der ikke er nogen egentlig fare. Og det skal vi have lært den.
Kort fortalt: lige meget hvor voldsomt angsten end føles, så går den over igen.
Er angst farligt?
Angst kan føles voldsomt og meget ubehageligt; især panikanfald, hvor det kan føles som om du mister kontrol over din egen krop eller som om, at du er ved at dø. Men bare rolig, du kan hverken dø eller blive sindssyg af et angstanfald, lige meget hvor voldsomt det end føles.
Alle kropslige symptomer, som du mærker i kroppen er din krop, der forbereder sig på kamp eller flugt. Det gør den egentlig for at passe på dig, for at give dig styke og energi nok til at slippe væk fra faren. Som sagt er problemet bare, at der ikke er nogen egentlig fare. Og det skal vi have lært den.
Kort fortalt: lige meget hvor voldsomt angsten end føles, så går den over igen.
Typer af angst
Der findes mange forskellige angstlidelser, der præsenterer sig på forskellige måder. Da angst er en del af et sund alarmberedskab, så optræder angst derfor også i mange forskellige sammenhæng, præcis som andre følelser kan.
Forskellen kan derved ligge i hvor lang tid angsten varer (midlertidig eller kronisk), hvor voldsom den er (spektrum) og hvad der forårsager angsten.
Typiske angstdiagnoser:
Generaliseret Angst (GAD)
Post-traumatisk stress (PTSD) og kompleks post-traumatisk stress (CPTSD)
Fobier (såsom frygt for højder eller edderkopper)
Panikangst
Socialfobi
Typer af angst
Der findes mange forskellige angstlidelser, der præsenterer sig på forskellige måder. Da angst er en del af et sund alarmberedskab, så optræder angst derfor også i mange forskellige sammenhæng, præcis som andre følelser kan.
Forskellen kan derved ligge i hvor lang tid angsten varer (midlertidig eller kronisk), hvor voldsom den er (spektrum) og hvad der forårsager angsten.
Typiske angstdiagnoser:
Generaliseret Angst (GAD)
Post-traumatisk stress (PTSD) og kompleks post-traumatisk stress (CPTSD)
Fobier (såsom frygt for højder eller edderkopper)
Panikangst
Socialfobi
Typer af angst
Der findes mange forskellige angstlidelser, der præsenterer sig på forskellige måder. Da angst er en del af et sund alarmberedskab, så optræder angst derfor også i mange forskellige sammenhæng, præcis som andre følelser kan.
Forskellen kan derved ligge i hvor lang tid angsten varer (midlertidig eller kronisk), hvor voldsom den er (spektrum) og hvad der forårsager angsten.
Typiske angstdiagnoser:
Generaliseret Angst (GAD)
Post-traumatisk stress (PTSD) og kompleks post-traumatisk stress (CPTSD)
Fobier (såsom frygt for højder eller edderkopper)
Panikangst
Socialfobi
Obsessive-compulsive-disorder (OCD)
OCD er en lidelse, der desværre mange gange bliver misdiagnosticeret som en angstlidelse. OCD var førhen kategoriseret som en angstlidelse sammen med de andre, men har senere fået sin egen kategori, da OCD har en "unik" fremtræden. Forskellen på angstlidelser og OCD er, lidt grovkornet, to punkter:
Tvangstanker og tvangshandlinger
Indholdet af bekymringerne
Tvangstanker og tvangshandlinger
Tvangstanker (voldsom bekymring) og tvanghandlinger er et krav for en OCD diagnose. Tvangstankerne kan langt hen ad vejen minde om bekymringer ved generel angst, hvorfor OCD også bliver misdiagnosticeret.
Tvangshandlinger, derimod, forekommer kun ved folk, der lider af OCD, hvilket er irrationelle handlinger personen foretager for at slippe af med angsten. Dette kan inkludere både fysiske handlinger såsom håndvask og/eller mentale handlinger som fx ruminering.
Indholdet af bekymringerne
Indholdet af bekymringerne præsenterer sig også anderledes hos OCD end hos andre angstlidelser. Hos angstlidelser er bekymringerne grundet i virkeligheden og kan derfor have en bred vifte af emner, der kan vække bekymring. Det kan fx være "Jeg tror ikke min kæreste kan lide mig", "Hvad hvis jeg bliver fyret?" eller "Hvad hvis jeg ikke består min eksamen?"
Læs mere: OCD
Bekymringer ved OCD, derimod, omhandler ofte færre emner, som man bekymrer sig om igen og igen. Dette kommer fra en kæmpe tvivl i den OCD-ramte omkring emnet, hvorfor OCD også bliver kaldt 'tvivlesyge'.
Emnerne vil derudover være mere irrationelle og virkelighedsfjerne, såsom at være bange for bakterier eller være bange for at være morder, pædofil eller voldtægtsforbryder. Disse tvangstanker går imod hvem den OCD-ramte egentlig er som person og derfor får man voldsom angst og ofte følelser af skyld og skam.
Behandling af OCD
Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, så vil jeg opfordre dig til at søge hjælp så hurtigt som muligt! Svær OCD er umuligt at komme til livs uden professionel hjælp og typisk har man gået rundt med det selv alt for længe, før der søges hjælp. Men bare rolig, der er gode udsigter for personer, der lider af OCD! Du skal nok få det godt igen!
OCD er en tilstand med andre nuancer og kompleksiteter i tankemønstre end "normal" angst og kræver derfor også en anden form for behandling (ofte ERP-terapi). Dette ligger uden for mit kompetencefelt og jeg kan derfor ikke tilbyde dig hjælp. Find i stedet for en psykolog med speciale i OCD; de er typisk søde til at have en gratis forsamtale, hvor de vil tage sig af dig derfra.
Obsessive-compulsive-disorder (OCD)
OCD er en lidelse, der desværre mange gange bliver misdiagnosticeret som en angstlidelse. OCD var førhen kategoriseret som en angstlidelse sammen med de andre, men har senere fået sin egen kategori, da OCD har en "unik" fremtræden. Forskellen på angstlidelser og OCD er, lidt grovkornet, to punkter:
Tvangstanker og tvangshandlinger
Indholdet af bekymringerne
Tvangstanker og tvangshandlinger
Tvangstanker (voldsom bekymring) og tvanghandlinger er et krav for en OCD diagnose. Tvangstankerne kan langt hen ad vejen minde om bekymringer ved generel angst, hvorfor OCD også bliver misdiagnosticeret.
Tvangshandlinger, derimod, forekommer kun ved folk, der lider af OCD, hvilket er irrationelle handlinger personen foretager for at slippe af med angsten. Dette kan inkludere både fysiske handlinger såsom håndvask og/eller mentale handlinger som fx ruminering.
Indholdet af bekymringerne
Indholdet af bekymringerne præsenterer sig også anderledes hos OCD end hos andre angstlidelser. Hos angstlidelser er bekymringerne grundet i virkeligheden og kan derfor have en bred vifte af emner, der kan vække bekymring. Det kan fx være "Jeg tror ikke min kæreste kan lide mig", "Hvad hvis jeg bliver fyret?" eller "Hvad hvis jeg ikke består min eksamen?"
Læs mere: OCD
Bekymringer ved OCD, derimod, omhandler ofte færre emner, som man bekymrer sig om igen og igen. Dette kommer fra en kæmpe tvivl i den OCD-ramte omkring emnet, hvorfor OCD også bliver kaldt 'tvivlesyge'.
Emnerne vil derudover være mere irrationelle og virkelighedsfjerne, såsom at være bange for bakterier eller være bange for at være morder, pædofil eller voldtægtsforbryder. Disse tvangstanker går imod hvem den OCD-ramte egentlig er som person og derfor får man voldsom angst og ofte følelser af skyld og skam.
Behandling af OCD
Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, så vil jeg opfordre dig til at søge hjælp så hurtigt som muligt! Svær OCD er umuligt at komme til livs uden professionel hjælp og typisk har man gået rundt med det selv alt for længe, før der søges hjælp. Men bare rolig, der er gode udsigter for personer, der lider af OCD! Du skal nok få det godt igen!
OCD er en tilstand med andre nuancer og kompleksiteter i tankemønstre end "normal" angst og kræver derfor også en anden form for behandling (ofte ERP-terapi). Dette ligger uden for mit kompetencefelt og jeg kan derfor ikke tilbyde dig hjælp. Find i stedet for en psykolog med speciale i OCD; de er typisk søde til at have en gratis forsamtale, hvor de vil tage sig af dig derfra.
Obsessive-compulsive-disorder (OCD)
OCD er en lidelse, der desværre mange gange bliver misdiagnosticeret som en angstlidelse. OCD var førhen kategoriseret som en angstlidelse sammen med de andre, men har senere fået sin egen kategori, da OCD har en "unik" fremtræden. Forskellen på angstlidelser og OCD er, lidt grovkornet, to punkter:
Tvangstanker og tvangshandlinger
Indholdet af bekymringerne
Tvangstanker og tvangshandlinger
Tvangstanker (voldsom bekymring) og tvanghandlinger er et krav for en OCD diagnose. Tvangstankerne kan langt hen ad vejen minde om bekymringer ved generel angst, hvorfor OCD også bliver misdiagnosticeret.
Tvangshandlinger, derimod, forekommer kun ved folk, der lider af OCD, hvilket er irrationelle handlinger personen foretager for at slippe af med angsten. Dette kan inkludere både fysiske handlinger såsom håndvask og/eller mentale handlinger som fx ruminering.
Indholdet af bekymringerne
Indholdet af bekymringerne præsenterer sig også anderledes hos OCD end hos andre angstlidelser. Hos angstlidelser er bekymringerne grundet i virkeligheden og kan derfor have en bred vifte af emner, der kan vække bekymring. Det kan fx være "Jeg tror ikke min kæreste kan lide mig", "Hvad hvis jeg bliver fyret?" eller "Hvad hvis jeg ikke består min eksamen?"
Læs mere: OCD
Bekymringer ved OCD, derimod, omhandler ofte færre emner, som man bekymrer sig om igen og igen. Dette kommer fra en kæmpe tvivl i den OCD-ramte omkring emnet, hvorfor OCD også bliver kaldt 'tvivlesyge'.
Emnerne vil derudover være mere irrationelle og virkelighedsfjerne, såsom at være bange for bakterier eller være bange for at være morder, pædofil eller voldtægtsforbryder. Disse tvangstanker går imod hvem den OCD-ramte egentlig er som person og derfor får man voldsom angst og ofte følelser af skyld og skam.
Behandling af OCD
Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, så vil jeg opfordre dig til at søge hjælp så hurtigt som muligt! Svær OCD er umuligt at komme til livs uden professionel hjælp og typisk har man gået rundt med det selv alt for længe, før der søges hjælp. Men bare rolig, der er gode udsigter for personer, der lider af OCD! Du skal nok få det godt igen!
OCD er en tilstand med andre nuancer og kompleksiteter i tankemønstre end "normal" angst og kræver derfor også en anden form for behandling (ofte ERP-terapi). Dette ligger uden for mit kompetencefelt og jeg kan derfor ikke tilbyde dig hjælp. Find i stedet for en psykolog med speciale i OCD; de er typisk søde til at have en gratis forsamtale, hvor de vil tage sig af dig derfra.
Hvordan kan du få det bedre, hvis du lider af angst?
Selv om mange af os gerne ville, så kan ingen af os styre vores følelser, som inkluderer angst. Og problemet er, at jo mere man prøver, jo mindre "får man lov" af dem. Derfor kan det virke som om, at nogle mennesker kan styre deres følelser, hvor i virkeligheden er de lige så underlagt deres følelser, som du er, men de KÆMPER bare ikke imod deres. Og når man ikke kæmper imod dem, så har de det med at gå over af sig selv. Præcis som de glædelige følelser har det med at gå over, så gør de smertefulde det også. Det lover jeg dig!
Hvad vi dog kan lære at styre er vores reaktioner. En lige så vigtig ting som at ændre sit forhold til angst er at ændre sin adfærd omkring den. Lider man af angst skal man derfor lære at gå imod angsten, i stedet for væk fra den.
Det kan umiddelbart lyde meget skræmmende og ulogisk, men den eneste måde at ændre dit nervesystems forhold til angsten, er ved at ændre din reaktion i den frygtede situation.
Så, selvom man ikke kan bestemme om angsten skal dukke op eller ej, så kan man bestemme hvordan man håndterer den, tænker om den og handler på den, når den dukker op.
Hvordan kan du få det bedre, hvis du lider af angst?
Selv om mange af os gerne ville, så kan ingen af os styre vores følelser, som inkluderer angst. Og problemet er, at jo mere man prøver, jo mindre "får man lov" af dem. Derfor kan det virke som om, at nogle mennesker kan styre deres følelser, hvor i virkeligheden er de lige så underlagt deres følelser, som du er, men de KÆMPER bare ikke imod deres. Og når man ikke kæmper imod dem, så har de det med at gå over af sig selv. Præcis som de glædelige følelser har det med at gå over, så gør de smertefulde det også. Det lover jeg dig!
Hvad vi dog kan lære at styre er vores reaktioner. En lige så vigtig ting som at ændre sit forhold til angst er at ændre sin adfærd omkring den. Lider man af angst skal man derfor lære at gå imod angsten, i stedet for væk fra den.
Det kan umiddelbart lyde meget skræmmende og ulogisk, men den eneste måde at ændre dit nervesystems forhold til angsten, er ved at ændre din reaktion i den frygtede situation.
Så, selvom man ikke kan bestemme om angsten skal dukke op eller ej, så kan man bestemme hvordan man håndterer den, tænker om den og handler på den, når den dukker op.
Hvordan kan du få det bedre, hvis du lider af angst?
Selv om mange af os gerne ville, så kan ingen af os styre vores følelser, som inkluderer angst. Og problemet er, at jo mere man prøver, jo mindre "får man lov" af dem. Derfor kan det virke som om, at nogle mennesker kan styre deres følelser, hvor i virkeligheden er de lige så underlagt deres følelser, som du er, men de KÆMPER bare ikke imod deres. Og når man ikke kæmper imod dem, så har de det med at gå over af sig selv. Præcis som de glædelige følelser har det med at gå over, så gør de smertefulde det også. Det lover jeg dig!
Hvad vi dog kan lære at styre er vores reaktioner. En lige så vigtig ting som at ændre sit forhold til angst er at ændre sin adfærd omkring den. Lider man af angst skal man derfor lære at gå imod angsten, i stedet for væk fra den.
Det kan umiddelbart lyde meget skræmmende og ulogisk, men den eneste måde at ændre dit nervesystems forhold til angsten, er ved at ændre din reaktion i den frygtede situation.
Så, selvom man ikke kan bestemme om angsten skal dukke op eller ej, så kan man bestemme hvordan man håndterer den, tænker om den og handler på den, når den dukker op.
Hvad kan du selv gøre?
Find støtte!
Tal med venner eller familie om, hvordan du har det. At dele dine bekymringer kan lette byrden og give dig en følelse af, at du ikke er alene.
Måske tænker du, at du er svag, fordi du har brug for nogen at snakke med. Dette er IKKE sandt! Det er kun stærke og modige mennesker, der forstår, at de ikke kan klare en situation alene og derfor spørger om hjælp. Så vær modig!
Hvis du har svært ved at åbne op overfor venner eller familie, så er jeg sikker på, at en pædagog eller lærer, som du er fortrolig med, gerne vil hjælpe dig. En anden mulighed, som folk typisk glemmer, er, at du også kan tage kontakt til din lokale sognepræst. De har både tavshedspligt (præcis som jeg har) og er vant til mennesker i sorg og krise.
Søg professionel hjælp!
Angst kan være meget invaliderende, og derfor er det en god idé at søge professionel hjælp til at håndtere den, især hvis din angst er særlig slem eller har stået på i lang tid.
Som psykoterapeut kan jeg give dig specifikke redskaber og teknikker, der er passer til din situation og dine symptomer, som jeg anbefaler, hvis du lider af grel angst. Jeg står selvfølgelig klar til at hjælpe dig og du er altid velkommen til at kontakte mig eller booke en tid.
Meditation og mindfulness
Mange med angst finder ro i øvelser som meditation og mindfulness. De kan hjælpe dig med at fokusere på øjeblikket og reducere bekymringer om fremtiden eller fortiden. Det kan give et andet perspektiv og kan bedre identificere og ændre de faktorer, der forværrer og vedligeholder angsten.
Lær 4-7-8 vejrtrækning
Det lyder måske lidt som hokus pokus, men hvordan man trækker vejret har en betydning for nervesystemet.
4-7-8 vejrtrækning betyder, at man skal trække vejret ind i 4 sekunder, holde det i 7 sekunder og puste ud i 8 sekunder. Dette hjælper dit nervesystem med at falde til ro. Og jo mere man øver det, jo bedre virker det. Prøv at øve det, især hvis du føler dig angst.
Sundere livsstil - kost og motion
Det kedelige råd som altid gives, men der er altså noget sandt i hvad mor og lægen siger! Sørg for at spise sundt, drikke vand, dyrke motion og sove nok. Undgå helst at prøve at lave alt for meget om på samme tid.
Prøv at fokusere på at forbedre én ting ad gangen, stille og roligt. Det kunne fx være, at hvis man drikker tre dåse-colaer om dagen, så kan man prøve at reducere det til to om dagen. En sund livsstil skal være noget, som man kan leve med, ikke selvtortur!
Dyrk glæden og taknemmelighed
Du skaber øget trivsel ved at holde dit fokus på lykken og glæden. Gør det til en god vane at tænke på det bedste, der kan ske. Vær bevidst om, hvad du sætter pris på i livet, skriv ned, hvad du er taknemmelig for. Søg positive følelser og oplevelser, der stimulerer din lykkefølelse.
En måde jeg selv implementerer det i mit liv, er, at jeg hver aften kigger tilbage på dagen og nævner én ting jeg er taknemmelig for den dag. Det kunne fx være mit barnebarn, der glad løber mig i møde og vil bruge en dag sammen med mig. For mig hjælper det mig meget! Det kan det også for dig!
Selvomsorg
Giv dig selv tid til at slappe af og lave ting, du holder af. Dette kan inkludere hobbyer, tid med kæledyr, tid i naturen eller kreativ udfoldelse. Noget som du synes er rart og enten giver dig fred eller kan få dig i flow.
Hvad kan du selv gøre?
Find støtte!
Tal med venner eller familie om, hvordan du har det. At dele dine bekymringer kan lette byrden og give dig en følelse af, at du ikke er alene.
Måske tænker du, at du er svag, fordi du har brug for nogen at snakke med. Dette er IKKE sandt! Det er kun stærke og modige mennesker, der forstår, at de ikke kan klare en situation alene og derfor spørger om hjælp. Så vær modig!
Hvis du har svært ved at åbne op overfor venner eller familie, så er jeg sikker på, at en pædagog eller lærer, som du er fortrolig med, gerne vil hjælpe dig. En anden mulighed, som folk typisk glemmer, er, at du også kan tage kontakt til din lokale sognepræst. De har både tavshedspligt (præcis som jeg har) og er vant til mennesker i sorg og krise.
Søg professionel hjælp!
Angst kan være meget invaliderende, og derfor er det en god idé at søge professionel hjælp til at håndtere den, især hvis din angst er særlig slem eller har stået på i lang tid.
Som psykoterapeut kan jeg give dig specifikke redskaber og teknikker, der er passer til din situation og dine symptomer, som jeg anbefaler, hvis du lider af grel angst. Jeg står selvfølgelig klar til at hjælpe dig og du er altid velkommen til at kontakte mig eller booke en tid.
Meditation og mindfulness
Mange med angst finder ro i øvelser som meditation og mindfulness. De kan hjælpe dig med at fokusere på øjeblikket og reducere bekymringer om fremtiden eller fortiden. Det kan give et andet perspektiv og kan bedre identificere og ændre de faktorer, der forværrer og vedligeholder angsten.
Sundere livsstil - kost og motion
Det kedelige råd som altid gives, men der er altså noget sandt i hvad mor og lægen siger! Sørg for at spise sundt, drikke vand, dyrke motion og sove nok. Undgå helst at prøve at lave alt for meget om på samme tid.
Prøv at fokusere på at forbedre én ting ad gangen, stille og roligt. Det kunne fx være, at hvis man drikker tre dåse-colaer om dagen, så kan man prøve at reducere det til to om dagen. En sund livsstil skal være noget, som man kan leve med, ikke selvtortur!
Dyrk glæden og taknemmelighed
Du skaber øget trivsel ved at holde dit fokus på lykken og glæden. Gør det til en god vane at tænke på det bedste, der kan ske. Vær bevidst om, hvad du sætter pris på i livet, skriv ned, hvad du er taknemmelig for. Søg positive følelser og oplevelser, der stimulerer din lykkefølelse.
En måde jeg selv implementerer det i mit liv, er, at jeg hver aften kigger tilbage på dagen og nævner én ting jeg er taknemmelig for den dag. Det kunne fx være mit barnebarn, der glad løber mig i møde og vil bruge en dag sammen med mig. For mig hjælper det mig meget! Det kan det også for dig!
Selvomsorg
Giv dig selv tid til at slappe af og lave ting, du holder af. Dette kan inkludere hobbyer, tid med kæledyr, tid i naturen eller kreativ udfoldelse. Noget som du synes er rart og enten giver dig fred eller kan få dig i flow.
Hvad kan du selv gøre?
Find støtte!
Tal med venner eller familie om, hvordan du har det. At dele dine bekymringer kan lette byrden og give dig en følelse af, at du ikke er alene.
Måske tænker du, at du er svag, fordi du har brug for nogen at snakke med. Dette er IKKE sandt! Det er kun stærke og modige mennesker, der forstår, at de ikke kan klare en situation alene og derfor spørger om hjælp. Så vær modig!
Hvis du har svært ved at åbne op overfor venner eller familie, så er jeg sikker på, at en pædagog eller lærer, som du er fortrolig med, gerne vil hjælpe dig.
En anden mulighed, som folk typisk glemmer, er, at du også kan tage kontakt til din lokale sognepræst. De har både tavshedspligt (præcis som jeg har) og er vant til mennesker i sorg og krise.
Søg professionel hjælp!
Angst kan være meget invaliderende, og derfor er det en god idé at søge professionel hjælp til at håndtere den, især hvis din angst er særlig slem eller har stået på i lang tid.
Som psykoterapeut kan jeg give dig specifikke redskaber og teknikker, der er passer til din situation og dine symptomer, som jeg anbefaler, hvis du lider af grel angst.
Jeg står selvfølgelig klar til at hjælpe dig og du er altid velkommen til at kontakte mig eller booke en tid! :)
Meditation og mindfulness
Mange med angst finder ro i øvelser som meditation og mindfulness. De kan hjælpe dig med at fokusere på øjeblikket og reducere bekymringer om fremtiden eller fortiden. Det kan give et andet perspektiv og kan bedre identificere og ændre de faktorer, der forværrer og vedligeholder angsten.
Sundere livsstil - kost og motion
Det kedelige råd som altid gives, men der er altså noget sandt i hvad mor og lægen siger! Sørg for at spise sundt, drikke vand, dyrke motion og sove nok. Undgå helst at prøve at lave alt for meget om på samme tid.
Prøv at fokusere på at forbedre én ting ad gangen, stille og roligt. Det kunne fx være, at hvis man drikker tre dåse-colaer om dagen, så kan man prøve at reducere det til to om dagen. En sund livsstil skal være noget, som man kan leve med, ikke selvtortur!
Dyrk glæden og taknemmelighed
Du skaber øget trivsel ved at holde dit fokus på lykken og glæden.
Gør det til en god vane at tænke på det bedste, der kan ske. Vær bevidst om, hvad du sætter pris på i livet, skriv ned, hvad du er taknemmelig for.
En måde jeg selv implementerer det i mit liv, er, at jeg hver aften kigger tilbage på dagen og nævner én ting jeg er taknemmelig for den dag. Det kunne fx være mit barnebarn, der glad løber mig i møde og vil bruge en dag sammen med mig.
For mig hjælper det mig meget! Det kan det også for dig!
Selvomsorg
Giv dig selv tid til at slappe af og lave ting, du holder af. Dette kan inkludere hobbyer, tid med kæledyr, tid i naturen eller kreativ udfoldelse. Noget som du synes er rart og enten giver dig fred eller kan få dig i flow.
Råd til pårørende
Det er vigtig at vide, at det typisk er meget svært for folk med angst, at åbne op omkring deres problem. Typisk bliver de mødt med enten distance, hånlighed eller en bagatellisering af problemet.
Så om du er søskende, ven eller forælder, så gør dit bedste for at lytte aktivt til personen. Typisk har de døjet med problemet i en lang periode, føler sig alene i verden, tror de er svage mennesker og har svært ved at åbne op. Derfor er mange med angstlidelser også gode til at skjule, at de overhoved har angst og egentlig har brug for, at nogen vil at lytte til dem og bekymre sig om dem.
Råd til pårørende
Det er vigtig at vide, at det typisk er meget svært for folk med angst, at åbne op omkring deres problem. Typisk bliver de mødt med enten distance, hånlighed eller en bagatellisering af problemet.
Så om du er søskende, ven eller forælder, så gør dit bedste for at lytte aktivt til personen. Typisk har de døjet med problemet i en lang periode, føler sig alene i verden, tror de er svage mennesker og har svært ved at åbne op. Derfor er mange med angstlidelser også gode til at skjule, at de overhoved har angst og egentlig har brug for, at nogen vil at lytte til dem og bekymre sig om dem.
Råd til pårørende
Det er typisk meget svært for folk med angst, at åbne op omkring deres problem. Typisk bliver de mødt med enten distance, hånlighed eller en bagatelisering af problemet.
Så om du er søskende, ven eller forældre, så gør dit bedste for at lytte aktivt til personen. Typisk har de døjet med problemet i en lang periode, føler sig alene i verden, tror de er svage mennesker og har svært ved at åbne op. Derfor er mange med angstlidelser også gode til at skjule, at de overhoved har angst og egentlig har brug for, at nogen gider at lytte til dem.
Hvordan er et angstforløb hos mig?
For det første, så er vigtigt at bemærke, at der ikke findes en "one-size-fits-all" tilgang til at tackle angst. Det kan tage tid at finde ud af, hvilke strategier der virker bedst for dig.
Angst kan behandles med psykoterapi, og der findes flere terapeutiske metoder, der kan gavne. Dog er det ikke alene valget af metode, der er afgørende for resultatet af behandlingen. Forskning viser nemlig, at en god og tryg relation til behandleren er mindst lige så vigtig.
Jeg benytter mig bl.a. af kognitiv adfærdsterapi. Terapiformen tager udgangspunkt i, hvad du tænker, opfatter og husker. Terapien giver dig mulighed for at udforske og forholde dig spørgende til dine erfaringer, tanker og handlemåder for derigennem at ændre tanker, som du finder uhensigtsmæssige. Derudover benytter jeg også den metakognitive terapi, som handler om, hvordan vi tænker. Det vigtige er ikke, hvad du tænker, men hvordan du reagerer på dine tanker.
Eksistentiel terapi bruger jeg også i angstbehandlingen. Terapiens formål er, at du opnår at blive bevidst om, hvorfor du ser og opfatter dig selv, som du gør.
Vi er alle er forskellige, og derfor fungerer nogle terapeutiske metoder bedre for nogle mennesker, end for andre. Men bare rolig, sammen finder vi løsningen, der passer lige til dig :)
Hvordan er et angstforløb hos mig?
For det første, så er vigtigt at bemærke, at der ikke findes en "one-size-fits-all" tilgang til at tackle angst. Det kan tage tid at finde ud af, hvilke strategier der virker bedst for dig.
Angst kan behandles med psykoterapi, og der findes flere terapeutiske metoder, der kan gavne. Dog er det ikke alene valget af metode, der er afgørende for resultatet af behandlingen. Forskning viser nemlig, at en god og tryg relation til behandleren er mindst lige så vigtig.
Jeg benytter mig bl.a. af kognitiv adfærdsterapi. Terapiformen tager udgangspunkt i, hvad du tænker, opfatter og husker. Terapien giver dig mulighed for at udforske og forholde dig spørgende til dine erfaringer, tanker og handlemåder for derigennem at ændre tanker, som du finder uhensigtsmæssige. Derudover benytter jeg også den metakognitive terapi, som handler om, hvordan vi tænker. Det vigtige er ikke, hvad du tænker, men hvordan du reagerer på dine tanker.
Eksistentiel terapi bruger jeg også i angstbehandlingen. Terapiens formål er, at du opnår at blive bevidst om, hvorfor du ser og opfatter dig selv, som du gør.
Vi er alle er forskellige, og derfor fungerer nogle terapeutiske metoder bedre for nogle mennesker, end for andre. Men bare rolig, sammen finder vi løsningen, der passer lige til dig :)
Hvordan er et angstforløb hos mig?
For det første, så er vigtigt at bemærke, at der ikke findes en "one-size-fits-all" tilgang til at tackle angst. Det kan tage tid at finde ud af, hvilke strategier der virker bedst for dig.
Angst kan behandles med psykoterapi, og der findes flere terapeutiske metoder, der kan gavne. Dog er det ikke alene valget af metode, der er afgørende for resultatet af behandlingen. Forskning viser nemlig, at en god og tryg relation til behandleren er mindst lige så vigtig.
Jeg benytter mig bl.a. af kognitiv adfærdsterapi. Terapiformen tager udgangspunkt i, hvad du tænker, opfatter og husker. Terapien giver dig mulighed for at udforske og forholde dig spørgende til dine erfaringer, tanker og handlemåder for derigennem at ændre tanker, som du finder uhensigtsmæssige. Derudover benytter jeg også den metakognitive terapi, som handler om, hvordan vi tænker. Det vigtige er ikke, hvad du tænker, men hvordan du reagerer på dine tanker.
Eksistentiel terapi bruger jeg også i angstbehandlingen. Terapiens formål er, at du opnår at blive bevidst om, hvorfor du ser og opfatter dig selv, som du gør.
Vi er alle er forskellige, og derfor fungerer nogle terapeutiske metoder bedre for nogle mennesker, end for andre. Men bare rolig, sammen finder vi løsningen, der passer lige til dig :)