Hvad er stress?
Stress er egentlig ikke en sygdom, men påvirkningen af vores naturlige alarmberedskabet, over en lang periode, kan give ubehagelige symptomer. Lidt grovkornet kan man sige, at stressreaktioner kommer, når kravene, der bliver stillet til os, overstiger vores ressourcer til at håndtere dem.
Det sunde stress
Ligesom angst, så er stress en naturlig reaktion fra vores krop, når vi oplever overbelastning. Modsat angstlidelser er stress dog ikke en "fejlmeddelse" fra kroppens side, men derimod en reaktion på en for høj arbejdsbyrde eller for høje krav.
'Sund' stress kan måske lyde forkert, især for folk, der har oplevet, hvor ubehageligt det kan være, men faktisk er stress af vores krop sundt - dog kun midlertidigt. Midlertidig stress har en gavnlig effekt på vores krop (tænk fx muskeltræning, vinterbadning osv.), og dette gav god mening dengang vores primære stresskilder omhandlede midlertidige farer, såsom farlige dyr.
Det usunde stress
I dag er vores stresskilder dog anderledes og typisk langvarige, men vores krop reagerer altså som den altid har gjort. Så hvis situationen ikke ændrer sig, så gør kroppens reaktion heller ikke.
Samtidig har forholdet til os selv ændret sig og kravene er blevet mere individuelle, hvilket ofte resulterer i, at stressede perioder varer i ugevis, månedesvis og endda årevis og mange gange uden en følelse af, at man kan dele det. Og hvis vi ikke husker at prioritere at passe på os selv, så vil man til sidst udvikle alvorlig/usund stress.
Hvad er stress?
Stress er egentlig ikke en sygdom, men påvirkningen af vores naturlige alarmberedskabet, over en lang periode, kan give ubehagelige symptomer. Lidt grovkornet kan man sige, at stressreaktioner kommer, når kravene, der bliver stillet til os, overstiger vores ressourcer til at håndtere dem.
Det sunde stress
Ligesom angst, så er stress en naturlig reaktion fra vores krop, når vi oplever overbelastning. Modsat angstlidelser er stress dog ikke en "fejlmeddelse" fra kroppens side, men derimod en reaktion på en for høj arbejdsbyrde eller for høje krav.
'Sund' stress kan måske lyde forkert, især for folk, der har oplevet, hvor ubehageligt det kan være, men faktisk er stress af vores krop sundt - dog kun midlertidigt. Midlertidig stress har en gavnlig effekt på vores krop (tænk fx muskeltræning, vinterbadning osv.), og dette gav god mening dengang vores primære stresskilder omhandlede midlertidige farer, såsom farlige dyr.
Det usunde stress
I dag er vores stresskilder dog anderledes og typisk langvarige, men vores krop reagerer altså som den altid har gjort. Så hvis situationen ikke ændrer sig, så gør kroppens reaktion heller ikke.
Samtidig har forholdet til os selv ændret sig og kravene er blevet mere individuelle, hvilket ofte resulterer i, at stressede perioder varer i ugevis, månedesvis og endda årevis og mange gange uden en følelse af, at man kan dele det. Og hvis vi ikke husker at prioritere at passe på os selv, så vil man til sidst udvikle alvorlig/usund stress.
Hvad er stress?
Stress er egentlig ikke en sygdom, men påvirkningen af vores naturlige alarmberedskabet, over en lang periode, kan give ubehagelige symptomer. Lidt grovkornet kan man sige, at stressreaktioner kommer, når kravene, der bliver stillet til os, overstiger vores ressourcer til at håndtere dem.
Det sunde stress
Ligesom angst, så er stress en naturlig reaktion fra vores krop, når vi oplever overbelastning. Modsat angstlidelser er stress dog ikke en "fejlmeddelse" fra kroppens side, men derimod en reaktion på en for høj arbejdsbyrde eller for høje krav.
'Sund' stress kan måske lyde forkert, især for folk, der har oplevet, hvor ubehageligt det kan være, men faktisk er stress af vores krop sundt - dog kun midlertidigt. Midlertidig stress har en gavnlig effekt på vores krop (tænk fx muskeltræning, vinterbadning osv.), og dette gav god mening dengang vores primære stresskilder omhandlede midlertidige farer, såsom farlige dyr.
Det usunde stress
I dag er vores stresskilder dog anderledes og typisk langvarige, men vores krop reagerer altså som den altid har gjort. Så hvis situationen ikke ændrer sig, så gør kroppens reaktion heller ikke.
Samtidig har forholdet til os selv ændret sig og kravene er blevet mere individuelle, hvilket ofte resulterer i, at stressede perioder varer i ugevis, månedesvis og endda årevis og mange gange uden en følelse af, at man kan dele det. Og hvis vi ikke husker at prioritere at passe på os selv, så vil man til sidst udvikle alvorlig/usund stress.
Symptomer på stress
Typiske stress-symptomer:
Søvnproblemer
Koncentrations- og hukommelsesbesvær
Tankemylder
Irritabilitet
Du bliver hurtigt ked af det, har lettere ved tårer
Du trækker dig socialt
Indre uro og generel rastløshed
Nedsat immunforsvar
Ændret appetit
Ømhed, spændinger, hovedpine
Problemer med maven
Symptomer på stress
Typiske stress-symptomer:
Søvnproblemer
Koncentrations- og hukommelsesbesvær
Tankemylder
Irritabilitet
Du bliver hurtigt ked af det, har lettere ved tårer
Du trækker dig socialt
Indre uro og generel rastløshed
Nedsat immunforsvar
Ændret appetit
Ømhed, spændinger, hovedpine
Problemer med maven
Symptomer på stress
Typiske stress-symptomer:
Søvnproblemer
Koncentrations- og hukommelsesbesvær
Tankemylder
Irritabilitet
Du bliver hurtigt ked af det, har lettere ved tårer
Du trækker dig socialt
Indre uro og generel rastløshed
Nedsat immunforsvar
Ændret appetit
Ømhed, spændinger, hovedpine
Problemer med maven
Hvor mange får stress?
Op mod 450.000 danskere (ca. 10% af befolkningen) har symptomer på alvorlig stress. Op mod hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress, hvilket svarer til 35.000 sygemeldte danskere hver dag!
Lige som med angst, så er du bestemt ikke er alene. Stress er, til trods for sin store udbredelse, stadig tabubelagt og forbindes med svaghed, hvilket gør, at folk ikke får snakket om det med hinanden. Så desværre tror alle, at de er den eneste, der har problemet.
Hvor mange får stress?
Op mod 450.000 danskere (ca. 10% af befolkningen) har symptomer på alvorlig stress. Op mod hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress, hvilket svarer til 35.000 sygemeldte danskere hver dag!
Lige som med angst, så er du bestemt ikke er alene. Stress er, til trods for sin store udbredelse, stadig tabubelagt og forbindes med svaghed, hvilket gør, at folk ikke får snakket om det med hinanden. Så desværre tror alle, at de er den eneste, der har problemet.
Hvor mange får stress?
Op mod 450.000 danskere (ca. 10% af befolkningen) har symptomer på alvorlig stress. Op mod hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress, hvilket svarer til 35.000 sygemeldte danskere hver dag!
Lige som med angst, så er du bestemt ikke er alene. Stress er, til trods for sin store udbredelse, stadig tabubelagt og forbindes med svaghed, hvilket gør, at folk ikke får snakket om det med hinanden. Så desværre tror alle, at de er den eneste, der har problemet.
Hvordan får du det bedre?
Først og fremmest, så er det vigtigt at få sagt, at stress ikke kun handler om dig. Stress handler både om 'krav' og 'ressourcer', hvor kravene ofte i dag er sat af samfundet og din arbejdsgiver. Stress kan altså godt hænge sammen med, at din arbejdsplads måske bare har urimelige krav til deres medarbejdere.
Samfundet, som helhed, har ændret sig meget i de sidste årtier, hvor karriere har indtaget en stor vigtighed hos de fleste. Desuden er der kommet meget fokus på, at man er sin egen lykkes smed og at uperfektheder ikke er noget vi deler med hinanden.
Begge tendenser har store konsekvenser for os som mennesker, som fra naturens side er skabt til at håndtere problemer som en flok og har brug for andre mennesker, både i lykkelige og ulykkelige stunder.
Hvordan får du det bedre?
Først og fremmest, så er det vigtigt at få sagt, at stress ikke kun handler om dig. Stress handler både om 'krav' og 'ressourcer', hvor kravene ofte i dag er sat af samfundet og din arbejdsgiver. Stress kan altså godt hænge sammen med, at din arbejdsplads måske bare har urimelige krav til deres medarbejdere.
Samfundet, som helhed, har ændret sig meget i de sidste årtier, hvor karriere har indtaget en stor vigtighed hos de fleste. Desuden er der kommet meget fokus på, at man er sin egen lykkes smed og at uperfektheder ikke er noget vi deler med hinanden.
Begge tendenser har store konsekvenser for os som mennesker, som fra naturens side er skabt til at håndtere problemer som en flok og har brug for andre mennesker, både i lykkelige og ulykkelige stunder.
Hvordan får du det bedre?
Først og fremmest, så er det vigtigt at få sagt, at stress ikke kun handler om dig. Stress handler både om 'krav' og 'ressourcer', hvor kravene ofte i dag er sat af samfundet og din arbejdsgiver. Stress kan altså godt hænge sammen med, at din arbejdsplads måske bare har urimelige krav til deres medarbejdere.
Samfundet, som helhed, har ændret sig meget i de sidste årtier, hvor karriere har indtaget en stor vigtighed hos de fleste. Desuden er der kommet meget fokus på, at man er sin egen lykkes smed og at uperfektheder ikke er noget vi deler med hinanden.
Begge tendenser har store konsekvenser for os som mennesker, som fra naturens side er skabt til at håndtere problemer som en flok og har brug for andre mennesker, både i lykkelige og ulykkelige stunder.
Hvad kan du selv gøre?
Bebrejd ikke dig selv!
Som beskrevet ovenover, så er den måde vi arbejder på, nu til dags, en stor faktor i hvorfor så mange går ned med stress. Så det er vigtigt, at du ikke går rundt og bebrejder dig selv! For alting er nemlig ikke på dine skuldre alene.
Kontakt arbejdspladsen!
Hvis stresskilden ligger hos arbejdspladsen, så er det vigtigt at inkludere din arbejdsgiver om hvordan du har det. Du kan ikke holde til det og din arbejdsgiver har ingen interesse i, at du har det dårligt. Så tag kontakt til ham/hende og få en snak om, hvordan I sammen kan finde en god løsning, som du kan være i.
Lær 4-7-8 vejrtrækning
Det lyder måske lidt som hokus pokus, men hvordan man trækker vejret har faktisk en betydning for vores nervesystem.
4-7-8 vejrtrækning betyder, at man skal trække vejret ind i 4 sekunder, holde det i 7 sekunder og puste ud i 8 sekunder. Dette hjælper dit nervesystem til at falde til ro. Og jo mere man øver det, jo bedre virker det. Tag noget tid for dig selv og øv det, når stressen melder sig.
Søg støtte!
Ligesom det ovenstående råd, så handler det her om, at finde støtte hos dine kære. Jeg siger det igen: stress handler om manglende ressourcer og måden at få flere på, er ved at inkludere mennesker; især dem som vil dig det godt!
Søg professionel hjælp
Når stressen har stået på alt for længe eller er tilbagevendende, så kræver det professionel hjælp. Dette kan også være et nemmere skridt for nogen, da terapeuten repræsenterer en tredjeperson i deres liv og derfor kræver mindre mod at spørge om hjælp.
Lige meget hvad, så står jeg klar til at hjælpe dig og du er velkommen til at kontakte mig. Der er altid håb! :)
Hvad kan du selv gøre?
Bebrejd ikke dig selv!
Som beskrevet ovenover, så er den måde vi arbejder på, nu til dags, en stor faktor i hvorfor så mange går ned med stress. Så det er vigtigt, at du ikke går rundt og bebrejder dig selv! For alting er nemlig ikke på dine skuldre alene.
Kontakt arbejdspladsen!
Hvis stresskilden ligger hos arbejdspladsen, så er det vigtigt at inkludere din arbejdsgiver om hvordan du har det. Du kan ikke holde til det og din arbejdsgiver har ingen interesse i, at du har det dårligt. Så tag kontakt til ham/hende og få en snak om, hvordan I sammen kan finde en god løsning, som du kan være i.
Lær 4-7-8 vejrtrækning
Det lyder måske lidt som hokus pokus, men hvordan man trækker vejret har faktisk en betydning for vores nervesystem.
4-7-8 vejrtrækning betyder, at man skal trække vejret ind i 4 sekunder, holde det i 7 sekunder og puste ud i 8 sekunder. Dette hjælper dit nervesystem til at falde til ro. Og jo mere man øver det, jo bedre virker det. Tag noget tid for dig selv og øv det, når stressen melder sig.
Søg støtte!
Ligesom det ovenstående råd, så handler det her om, at finde støtte hos dine kære. Jeg siger det igen: stress handler om manglende ressourcer og måden at få flere på, er ved at inkludere mennesker; især dem som vil dig det godt!
Søg professionel hjælp
Når stressen har stået på alt for længe eller er tilbagevendende, så kræver det professionel hjælp. Dette kan også være et nemmere skridt for nogen, da terapeuten repræsenterer en tredjeperson i deres liv og derfor kræver mindre mod at spørge om hjælp.
Lige meget hvad, så står jeg klar til at hjælpe dig og du er velkommen til at kontakte mig. Der er altid håb! :)
Hvad kan du selv gøre?
Bebrejd ikke dig selv!
Som beskrevet ovenover, så er den måde vi arbejder på, nu til dags, en stor faktor i hvorfor så mange går ned med stress. Så det er vigtigt, at du ikke går rundt og bebrejder dig selv! For alting er nemlig ikke på dine skuldre alene.
Kontakt arbejdspladsen!
Hvis stresskilden ligger hos arbejdspladsen, så er det vigtigt at inkludere din arbejdsgiver om hvordan du har det. Du kan ikke holde til det og din arbejdsgiver har ingen interesse i, at du har det dårligt. Så tag kontakt til ham/hende og få en snak om, hvordan I sammen kan finde en god løsning, som du kan være i.
Lær 4-7-8 vejrtrækning
Det lyder måske lidt som hokus pokus, men hvordan man trækker vejret har faktisk en betydning for vores nervesystem.
4-7-8 vejrtrækning betyder, at man skal trække vejret ind i 4 sekunder, holde det i 7 sekunder og puste ud i 8 sekunder. Dette hjælper dit nervesystem til at falde til ro. Og jo mere man øver det, jo bedre virker det. Tag noget tid for dig selv og øv det, når stressen melder sig.
Søg støtte!
Ligesom det ovenstående råd, så handler det her om, at finde støtte hos dine kære. Jeg siger det igen: stress handler om manglende ressourcer og måden at få flere på, er ved at inkludere mennesker; især dem som vil dig det godt!
Søg professionel hjælp
Når stressen har stået på alt for længe eller er tilbagevendende, så kræver det professionel hjælp. Dette kan også være et nemmere skridt for nogen, da terapeuten repræsenterer en tredjeperson i deres liv og derfor kræver mindre mod at spørge om hjælp.
Lige meget hvad, så står jeg klar til at hjælpe dig og du er velkommen til at kontakte mig. Der er altid håb! :)
Råd til pårørende
Undgå at bruge udtalelser som: "tag dig nu sammen" eller "du skal bare af sted". Den stressramte har ofte "taget sig sammen" alt for længe og har presset sig selv alt for langt i forvejen. Hvad den stressramte egentlig har brug for er omsorg, at blive hørt og hjælp til at komme videre.
Mange er desværre stadig af den holdning, at stress ikke er seriøst og at stressramte bare er dovne eller svage mennesker. Prøv at forstå, at vi alle har forskellige terskler for hvad vi kan klare og at vi alle har brug for hjælp somme tider. Svær stress er ikke noget man har pga. hverken dovenskab eller svaghed, men en reel svær og ubehagelig tilstand at være i.
Og husk nu at passe på dig selv. At være pårørende til stress er ikke kun hårdt for den, der er ramt af det, det er også hårdt for dig. Så vær nu god ved dig selv!
Råd til pårørende
Undgå at bruge udtalelser som: "tag dig nu sammen" eller "du skal bare af sted". Den stressramte har ofte "taget sig sammen" alt for længe og har presset sig selv alt for langt i forvejen. Hvad den stressramte egentlig har brug for er omsorg, at blive hørt og hjælp til at komme videre.
Mange er desværre stadig af den holdning, at stress ikke er seriøst og at stressramte bare er dovne eller svage mennesker. Prøv at forstå, at vi alle har forskellige terskler for hvad vi kan klare og at vi alle har brug for hjælp somme tider. Svær stress er ikke noget man har pga. hverken dovenskab eller svaghed, men en reel svær og ubehagelig tilstand at være i.
Og husk nu at passe på dig selv. At være pårørende til stress er ikke kun hårdt for den, der er ramt af det, det er også hårdt for dig. Så vær nu god ved dig selv!
Råd til pårørende
Undgå at bruge udtalelser som: "tag dig nu sammen" eller "du skal bare af sted". Den stressramte har ofte "taget sig sammen" alt for længe og har presset sig selv alt for langt i forvejen. Hvad den stressramte egentlig har brug for er omsorg, at blive hørt og hjælp til at komme videre.
Mange er desværre stadig af den holdning, at stress ikke er seriøst og at stressramte bare er dovne eller svage mennesker. Prøv at forstå, at vi alle har forskellige terskler for hvad vi kan klare og at vi alle har brug for hjælp somme tider. Svær stress er ikke noget man har pga. hverken dovenskab eller svaghed, men en reel svær og ubehagelig tilstand at være i.
Og husk nu at passe på dig selv. At være pårørende til stress er ikke kun hårdt for den, der er ramt af det, det er også hårdt for dig. Så vær nu god ved dig selv!
Hvordan ser et stressforløb ud hos mig?
Vi vil sammen kigge på, hvad det er i dit liv, der stresser dig (stressorer). Er det noget, du kan gøre noget ved, eller er det et vilkår? Hvordan forholder du dig til stressorerne i dit liv? Vi har alle nogle overlevelsesteknikker, som vi har med os fra vores barndomsfamilie, og de har en tendens til at komme i spil, når vi bliver pressede/stressede. Desværre er de ikke altid så hensigtsmæssige i vores voksne liv. Det er derfor vigtigt at identificere dem for at kunne ændre dem.
Mange af os har svært ved at sige fra og kommer ofte til at påtage os for meget ansvar. Det er vigtigt at forstå mekanismerne bag dette, så du fremover kan sige fra og ikke påtage dig unødigt ansvar. Disse og andre mestringsstrategier kan vi arbejde med i dine terapitimer hos mig.
Jeg bruger tit kombinationen af samtale- og kropsterapi og ikke kun i den akutte fase. Ved at få en større bevidsthed om din krop og din vejrtrækning, bliver du bedre til mærke dig selv, øge dit nærvær og blive opmærksom på, hvad det er, du i virkeligheden helst vil. Denne opmærksomhed vil du på sigt kunne bruge som stressforebyggelse.
Behandlingslængden er individuel og vil ofte hænge sammen med længden af den forudgående stressperiode og symptomernes sværhedsgrad.
Hvordan ser et stressforløb ud hos mig?
Vi vil sammen kigge på, hvad det er i dit liv, der stresser dig (stressorer). Er det noget, du kan gøre noget ved, eller er det et vilkår? Hvordan forholder du dig til stressorerne i dit liv? Vi har alle nogle overlevelsesteknikker, som vi har med os fra vores barndomsfamilie, og de har en tendens til at komme i spil, når vi bliver pressede/stressede. Desværre er de ikke altid så hensigtsmæssige i vores voksne liv. Det er derfor vigtigt at identificere dem for at kunne ændre dem.
Mange af os har svært ved at sige fra og kommer ofte til at påtage os for meget ansvar. Det er vigtigt at forstå mekanismerne bag dette, så du fremover kan sige fra og ikke påtage dig unødigt ansvar. Disse og andre mestringsstrategier kan vi arbejde med i dine terapitimer hos mig.
Jeg bruger tit kombinationen af samtale- og kropsterapi og ikke kun i den akutte fase. Ved at få en større bevidsthed om din krop og din vejrtrækning, bliver du bedre til mærke dig selv, øge dit nærvær og blive opmærksom på, hvad det er, du i virkeligheden helst vil. Denne opmærksomhed vil du på sigt kunne bruge som stressforebyggelse.
Behandlingslængden er individuel og vil ofte hænge sammen med længden af den forudgående stressperiode og symptomernes sværhedsgrad.
Hvordan ser et stressforløb ud hos mig?
Vi vil sammen kigge på, hvad det er i dit liv, der stresser dig (stressorer). Er det noget, du kan gøre noget ved, eller er det et vilkår? Hvordan forholder du dig til stressorerne i dit liv? Vi har alle nogle overlevelsesteknikker, som vi har med os fra vores barndomsfamilie, og de har en tendens til at komme i spil, når vi bliver pressede/stressede. Desværre er de ikke altid så hensigtsmæssige i vores voksne liv. Det er derfor vigtigt at identificere dem for at kunne ændre dem.
Mange af os har svært ved at sige fra og kommer ofte til at påtage os for meget ansvar. Det er vigtigt at forstå mekanismerne bag dette, så du fremover kan sige fra og ikke påtage dig unødigt ansvar. Disse og andre mestringsstrategier kan vi arbejde med i dine terapitimer hos mig.
Jeg bruger tit kombinationen af samtale- og kropsterapi og ikke kun i den akutte fase. Ved at få en større bevidsthed om din krop og din vejrtrækning, bliver du bedre til mærke dig selv, øge dit nærvær og blive opmærksom på, hvad det er, du i virkeligheden helst vil. Denne opmærksomhed vil du på sigt kunne bruge som stressforebyggelse.
Behandlingslængden er individuel og vil ofte hænge sammen med længden af den forudgående stressperiode og symptomernes sværhedsgrad.